Er det meningen, at kristne altid skal være glade?

Vi kan stille os selv spørgsmålet: er det et krav, at kristne altid skal være glade? Er det forkert at føle sig ked af det, hvis du er kristen? Mange siger, at det er forkert at antage, at kristne altid bør være glade.

Det er fordi vi normalt forbinder dette ord med vore menneskelige følelser, når kristenlivet faktisk ikke burde baseres på følelser overhovedet, men baseres på tro!

Jeg kan føle mig ked af verdens tilstand. Jeg kan have sorg over et tab. Og samtidig behøver jeg ikke miste min tro og tillid til, at Gud har hans hånd over mit liv, og at han vil gøre at alt samvirker til det bedste. Med hans kraft kan jeg overvinde alt som vil få mig til at miste min fred, mit håb, min tilfredshed, min glæde i min ånd. Hvis jeg venter til, at jeg føler mig i den syvende himmel, som man siger, så kommer jeg måske til at vente for evigt. Men hvis jeg har dette dybe tros-anker, at når alt er i Guds ånd, er alt så som det burde være? Er det ikke sandheden om, hvad lykke er? Lad os se hvad bibelen: “Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til Herren, hans Gud.” Salmernes Bog 146:5.

Læs mere her: Sjæl og ånd: Hvad er forskellen

Hvad er glæde?

Glæde, som de fleste mennesker tænker på den, udløses af noget ydre og er baseret på andre mennesker, ting, steder, tanker og begivenheder. Men hvad hvis den ikke er det? Hvad hvis det er en dyb grundvold i tillid til Gud? En klippe hvorpå jeg kan stå, uanset ydre ting, andre mennesker, ting, steder, tanker og begivenheder. En valg jeg kan tage igen og igen i mit liv. En valg jeg ikke er i stand til at tage i min egen styrke, men jeg kan gøre mig brug af Helligåndens kraft. Igen siger bibelen: “Den, der klogt lytter til befalingen, finder lykke; lykkelig den, der stoler på Herren!” Ordsprogenes Bog 16:20.

Vi oplever alle, at vi kommer i situationer, hvor vi bliver “rystet.” Er det forkert at synes, at nogen kan være lykkelige, selvom det er sket noget smertefuldt i deres liv? Eller at de kan være lykkelige, selv når de kæmper med depression og andre sygdomme? Det er forkert, hvis du sammenligner lykke med gode følelser. Men det er ikke forkert, hvis lykke ikke kun er en menneskelig følelse, men en etableret tillid til Gud og hans kærlighed til mig; en dyb åndelig hvile og vished. Det står skrevet “vær altid glade.” Det betyder ikke at glæde sig over, at der sker smertefulde ting, men at glæde sig over at jeg ved, at Guds hånd er over mig, ligemeget hvad der sker. At vide, at jeg kan stole på ham, at han vil bære mig og holde mig oppe i hans hånd gennem hårde tider, gennem prøvelser, gennem sorger.

Glæde er ikke et fravær af sorg. Jesus var “en lidelsernes mand, kendt med sygdom.” Esajas' Bog 53:3. Dog var han “salvet dig med glædens olie frem for dine lige”, fordi han elskede retfærdighed og hadede lovløshed (Hebræerne 1:9). Hvis jeg har den samme kærlighed til retfærdighed og had til synd, som han havde, så vil jeg også blive salvet, og jeg bliver glad i min ånd. “Men de retfærdige jubler og glæder sig, de fryder sig i glæde for Guds ansigt.” Salmernes Bog 68:3.

Forveksl ikke glæde med fornøjelse

Fordi glæde ikke er opfyldelse af min naturlige, menneskelige lidenskaber og begæringer. Faktisk leder disse til tomhed, utilfredshed og endeligt elendighed, efter hvad der beskrives som “syndens korte nydelser” er ovre. Lykke burde ikke forvirres med nydelse eller tilfredshed afledt af, hvad man kan lide. Det er ved at overvinde disse lidenskaber og begæringer – synden i kødet – at jeg får lykke dybt i min ånd.

“Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.  Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.” Matthæusevangeliet 6:19-20. At vide at noget evigt og uvisneligt venter mig efter et liv i trofasthed, selv gennem prøvelser og sorger, giver mig denne dybe indre glæde som ikke har noget med gode “følelser” at have. Jeg har “… til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer.” Peters Første Brev 1:4.

At være i stand til at elske i en situation som tidligere forårsagede lovovertrædelse, bitterhed eller vrede, bringer ægte glæde i hjertet.

At være i stand til at have fred i en situation, som tidligere ville have forårsaget angst, frygt og uro bringer ægte glæde i hjertet.

At være i stand til at vende vore øjne fra ting, som før plejede at binde os, bringer ægte glæde i hjertet.

At være i stand til at tjene og give, hvor vi plejede at være fuld af dovenskab og selviskhed, bringer ægte glæde i hjertet.