Hvad er forskellen på retfærdiggørelse, frelse og helliggørelse?

Retfærdiggørelse, frelse og helliggørelse går hånd i hånd.

Retfærdiggørelse – tilgivelse, at få al min skyld udslettet og den passende straf for mine begåede synder, igennem tro på Jesus Kristus, som tog straffen for mine synder på sig og betalte prisen ved at dø i mit sted (Galaterbrevet 2:16). Dette fører til frelse.

Frelse – fri fra straffen af begåede synder, men – endnu bedre – også fra selve syndens rod; fra syndens trældom jeg var i, til syndens legeme (Hebræerbrevet 7:19, 25). Helligånden kommer og bor i mig og arbejder i mig, hjælper mig til at sejre over synden, før den bliver begået. Jeg bliver frelst fra nødvendigheden af at begå synd, bare fordi jeg har synd – hvilket fører til …

Helliggørelse – dette er resultatet af frelse. Det er forvandlingen fra menneske til guddommelig natur (Andet Petersbrev 1:2-4; Første Petersbrev 1:15-16; Matthæusevangeliet 5:48); at blive helliggjort. Dette er en proces, jeg gennemgår hele mit liv, som jeg, i lydighed mod ånden, aflægger kødets gerninger og opnår åndens frugter (Galaterbrevet 5:16-16).

Selvfølgelig er alt dette af nåde. Ved nåde arbejdede Gud i mit hjerte, kaldte mig til omvendelse. Ved nåde og lydighed mod troen, som discipel, er jeg frelst, helliggjort og ren som han er, min mester, frelser og brudgom, er ren.

Frelse ved tro

“For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” Efeserbrevet 2:8-10.

Jeg er frelst ved nåde og tro – det er den eneste vej til frelse! – men “… hvis vi lader hånt om en frelse så stor, at den fra først af blev forkyndt af Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham!” Hebræerbrevet 2:3. Med andre ord er der en straf for at være blevet frelst og ikke tage imod min frelse og falde tilbage i gamle vaner. Derfor skal jeg “… Arbejde med frygt og bæven på jeres (min) frelse.” Alt mens jeg ved, at det er “…. Gud, der virker i jer både at ville [det er nåde] og at virke for hans gode vilje [det er nåde sammen men en aktiv tro! Tro til at gøre!].” Filipperbrevet 2:12-13.

Paulus skrev til Timotheus: “Giv agt på dig selv [sandheden om mig selv, den synd som bor i mig; vær opmærksom og vær vågen for fristelse] og på den undervisning [at lære skrifterne at kende, hvor jeg finder det, jeg skal sammenligne mit liv med]. Hold fast ved det [vær lydig til at gøre, det jeg ser skal gøres – og ikke tillade synden at herske i mit legeme; ikke adlyde dets lyster], for når du gør det, bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig.” (Første Timotheusbrev 4:16; Romerbrevet 6:12). Dette gør det klart, at der er noget som jeg selv skal gøre med hensyn til min frelse.

Frelst i en dybere grad

Jeg blev født på ny af ånden (Johannesevangeliet 3:5-6), og nu skal jeg fortsætte med at vandre i ånden (Galaterbrevet 5:25). Ånden leder mig til at aflægge kødets gerninger. Ja, jeg har synd, som jeg er magtesløs overfor. Men det betyder ikke, at jeg behøver at synde! (Første Johannesbrev 5:18 og 2:3-9). For det er Gud der virker i mig både til at ville og udrette! Udret at kødets begæringer i mig bliver aflagt ved Helligånden. Dette er gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for mig, og som jeg skal vandre i; og gøre. Jeg ser ikke alle gerninger på en gang, men som jeg er trofast til at være lydig mod ånden, kan han vise mig mere og mere, og jeg kan blive frelst i en dybere og dybere grad.

Helligånden arbejder i mig, men Helligånden selv udretter ikke gerningerne. “Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.” Romerbrevet 8:13. Det er jeg som skal fornægte lysterne og begæringerne, som de bliver åbenbaret for mig, jeg som skal stå fast i fristelsens stund, jeg som skal sejre over synden. Ikke i min egen styrke – min menneskelige styrke er ingenting – men igennem den kraft Helligånden giver til de som er født af ånden.

Disse gode gerninger, som jeg skal vandre i er ikke, er ikke fra loven, men gerninger Gud har forberedt specielt for mig, som jeg bliver mindet om at gøre af Helligånden (Galaterbrevet 5:16-20; Romerbrevet 6:5-7).

Frelst af en aktiv, lydig tro

Jeg bliver frelst ved tro, men ikke som en passiv, inaktiv tro på, at Jesus har gjort alt i mit sted, og at der ingenting er for mig at gøre. Ved en aktiv, lydig tro kan jeg aflægge kødets gerninger og få del i åndens frugter (Kolossenserbrevet 3:8-14). Jeg er ikke bundet til synden i kødet! Jeg behøver ikke at synde!

“Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.” Apostlenes Gerninger 5:32.

Hvis jeg bliver ved med at gøre kødets gerninger, bliver jeg ikke fri. Hvordan jeg jeg blive frelst fra synd, hvis jeg bliver ved med at synde, fordi jeg er “dækket af Jesu retfærdighed?”

“Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.” Galaterbrevet 6:8.

Det er Gud som virker i mig; det er hans nåde der drager mig på retfærdighedens sti, så jeg ikke kan rose mig af at have gjort noget. Uden denne nådens gave fra Gud, ville jeg være magtesløs overfor synden. Derfor går al æren til Gud. Derfor vil vi evigt prise ham: “Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen!” Johannes' Åbenbaring 7:12.