Hvorfor det er til din egen fordel at overvinde det onde med det gode

I Bjergprædikenen underviste Jesus om, hvad han havde levet og viste og den vej, vi skulle gå. Jesus sagde, at de som hørte dette og gjorde efter det ville blive som en vis mand som bygger sit hus på klippen. Huset ville blive stående, når stormene raste mod det. Disse var Jesu bud som de, som elsker ham, skulle adlyde (Matthæusevangeliet 7:24-25; Johannesevangeliet 14:21).

En af disse bud er at elske dine fjender og velsigne de som forbander dig og ondskabsfuldt bruger dig og forfølger dig (Matthæusevangeliet 5:38-45). I det gamle testamente var det øje for øje. Jesus banede en vej for os til at tage det fuldstændigt anderledes.

Overvinde det onde med det gode

Paulus skrev, at vi ikke skulle hævne os selv, for hævnen er Guds sag. Kun han kan administrere det på en retfærdighed måde. Vi skal ikke gengælde ondt med ondt, men betragte det som er godt for alle mennesker. Vi skal ikke overvindes af det onde, men overvinde det onde med det gode! (Romerne 12:17-21). Når nogen er onde mod os, skal vi ikke selv blive onde.

Den stærke mennesketendens er at forsvare os selv og svare hårdt, når nogen kommer imod os. Vi finder synden i vort kød som gerne vil gøre sine udslag, hævne os selv, true, svare igen og retfærdiggøre os selv. Det er almindeligt at ønske, at have det sidste ord i en situation, så vi føler os ovenpå bagefter. Det er almindeligt at dømme, anklage, kritisere og gå til andre for at få støtte selv. Sandheden er, at reagere som dette, ville være at prøve at overvinde det onde med det onde. Disse fristelser er almindelige for mennesker, som vi læser i Første Brev til Korintherne 10:13. Og når disse fristelser kommer, er der en udvej, som Gud har lavet for os, så vi kan bære dem. Med andre ord, så vi kan sejre over dem!

Læs mere her om hvordan du kan finde udvejen i fristelsen.

Jesus sejrede over alle disse fristelser og banede en vej for os til at tage disse ting, som han gjorde. “Han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt.” Peter Første Brev 2:23. Han ydmygede sig selv og overlod det til Gud at dømme situationen. Hans følelser og tanker (hans egen vilje) fik ikke lov til at dominere ham. Han gjorde, hvad han hørte fra faderen (Hebræerne 10:7).

Mulighederne er der altid

Vi behøver ikke have store konfrontationer med folk for at finde vore liv; det kan være så enkelt som at blive modsagt. Det kan virkelig være en lidelse ikke at reagere impulsivt. Vi skal være lydig mod det Jakob skriver, være sen til at tale, sen til vrede, men hurtig til at høre og med sagtmodighed modtage ordet som er i stand til at frelse os fra vore sjæliske reaktioner (Jakobs Brev 1:19-22). Det er på disse tidspunkter, at ånden styrker os med det ord, vi har hørt og lært, så vi kan fornægte trangen til at forsvare os selv eller gengælde på nogen måde. Vi skal ydmyge os selv, ligesom Jesus, og være lydige.

Paulus vidnede, at han var hårdt presset fra alle sider, forfulgt og slået ned, men han bar altid Jesu død med sig i sit legeme, så han gengældte med Jesu dyder (Andet Brev til Korintherne 4:8-11). Det er, hvad det i sandhed vil sige, at gengælde ondt med godt! Så finder og skaber vi fred i stedet for nød og konflikter! Og udover det bliver det onde i vor egen natur – disse lyster og begæringer som kommer op fra vort kød – overvundet af det gode! Vi vokser i dyderne; åndens frugter vokser i os!

Vi vil altid have muligheder for at finde vort liv og miste det for Jesu skyld. Disse er muligheder for os til at vokse i Jesu dyder. Når vi bliver behandlet uretfærdigt, kan vi ved at gå til nådens trone efter hjælp, svare igen med tålmodighed, barmhjertighed, langmodighed, medlidenhed, godhed og kærlighed. Dette har en meget bedre effekt på de, som vi har med at gøre, end reaktionerne fra vort kød.

Denne tekst fra en sang viser os tydeligt, hvordan vi kan overvinde det onde med det gode:

“Vil du følge ham efter, fornægte dig selv,
gå frem på den levende vej?
Ham du følger blev hadet, men elsked’ igen.
Hans fodspor, de er just for dig?”
(Fra BCC sangbogen, Herrens Veje #314)

Så bliver vi virkelig som den vise mand som byggede sit hus på klippen. Ingenting nogen siger eller gør er i stand til at ryste os!