Ægte kristendom: Løsningen begynder hos mig selv

Jeg voksede op i en strandby, hvor befolkningen hovedsageligt var hvide og gik på en skole med stort set hvide børn. Mine tre bedste venner i teenage-årene vardog sorte. Vi tænkte aldrig over, hvilken hudfarve vi havde, men kunne godt lide hinandens selskab. Jeg vidste, at det var svært for dem, fordi de var en meget lille minoritet. De andre børn kunne være dumme mod dem på grund af deres hudfarve, men de lod bare som ingenting. Vi slog det gerne væk med en spøg, men det var tydeligvis ikke sjovt for dem. De satte pris på, at jeg aldrig prøvede at være som dem, og vi var altid ligeglade med, at vi havde forskellige hudfarver. Vi var venner, fordi vi elskede at være sammen, og det ville ikke have forandret sig på grund af farve eller race.

Jeg voksede op med at tro, at alle mennesker er skabt ligeværdige, og i håb om at være sammen med mennesker der delte denne tro, flyttede jeg til San Francisco, den «altomfattende» by. Det tog ikke så lang tid at se, at menneskeheden kom meget til kort i at opretholde dette princip. Jeg blev venner med folk fra mange forskellige racer, kulturer og baggrunde, men jeg forstod hurtigt at ligemeget, hvor meget folk prøver at være gode mod hinanden, så fungerer det bare ikke. Folk håner hinanden, dømmer hinanden, bagtaler hinanden og er langsomme til at lytte til en tro som er anderledes end sin egen, eller til og med til at acceptere en person som har et sådant perspektiv.

Endelig: Et svar

Efter to år i dette miljø følte jeg mig håbløs. Jeg flyttede hjem til San Diego, hvor jeg begyndte at søge Gud om svar. Det var der, han førte mig til en mand som reddede mit liv. Han var en sort mand, ikke at det betød noget, fordi det var hans budskab som reddede mig. Hans navn var Jether Vinson og han talte tydeligt om en løsning: at vi skal finde synden i vor egen natur og blive færdig med den. At Jesus ikke kun kom for at tilgive os, men for at frelse os fra den synd der binder os. Jeg så hurtigt, at dette var det eneste svar på mine egne og alle menneskers problemer! Ligemeget hvor hårdt jeg prøvede, havde jeg også disse fordømmende tanker overfor mine medmennesker, og hvem kunne redde mig fra sådanne ødelæggende tanker?

Jether førte mig til en Jesus som jeg aldrig havde kendt, en som kunne have medlidenhed med min skrøbelighed, siden han blev fristet til alt ligesom mig (Hebræerne 4,15). For 11 år siden gav jeg mit liv til Jesus som havde sejret over synden i kødet, og som nu hjælpermig til at gøre det samme hver dag. Jeg er ikke i nærheden af at være fuldkommen i dette, men nu ser jeg en klar vej mod en sådan frihed.

Løsningen er at følge Jesu forbillede

«Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!» Salmernes Bog 139,14. I dag, som før, er der mange som ikke kan se, at dette vers gælder hele menneskeheden. Hvis vi ikke kan se værdien af alle mennesker, uafhængig af race, politik, samfunds-faktor, størrelse, vægt eller noget som helst andet, hvordan kan vi så bidrage til at skabe varig fred? Jesu hjerte var, at vi skulle være gode mod alle mennesker. Han afskaffede al fjendskab i sit kød (Efeserne 2,14-16). Fjendskab er alt der adskiller os som mennesker. Det er alle de fordømmende, dømmende, arrogante og egoistiske tanker. Jesus gjorde alt dette til intet, og derfor var han i stand til at elske alle mennesker fuldkomment, men alligevel uden at acceptere deres ødelæggende måde at være på.

Vi ser et fuldkomment billede af dette, da de skriftlærte og farisæerne ville stene den kvinde som blev grebet i ægteskabsbrud, og Jesus svarer med: «Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.» Alle af dem måtte gå bort, og så sagde Jesus til kvinden: «Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.» I stedet for at fordømme hende var han i stand til at hjælpe hende med denne udtalelse, «Gå, og synd fra nu af ikke mere» (Johannes 8,1-11). Jesus er ikke en løgner, så vi skal tro at dette er sandt og muligt.

Begynd med roden til problemet

Er det ikke svaret på dagens problemer i verden? Er det ikke synden der er roden til problemer i alle livssituationer? I Jakobs Brev 4,1 står der: «Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer?» Jeg tror, at hvis vi er ærlige, kan vi se, at hvis vi ønsker at bekæmpe verdens problemer, skal vi begynde med os selv. Hvor meget er jeg i stand til at være god, barmhjertig, kærlig, fredsskabende, osv. mod mine nærmeste? Eller endnu mere, mod mine fjender? Kan jeg elske de som hader mig?

Det er min egen vilje der gør mig ulykkelig og skaber uro i mig og omkring mig, og det er her, jeg har brug for en frelser. Jesus er blevet en sådan frelser for mig. Så jeg spørger, hvordan kan nogen hjælpe med at stoppe racisme eller nogle af verdens problemer uden først at blive frigjort fra synden selv? Forskellige bevægelser er kommet og gået, og mens nogen af dem har haft en god effekt på menneskeheden, vælger jeg personligt at stå for en bevægelse der altid vil bestå. Så kan jeg blive et redskab for retfærdighed i Guds hænder, og han kan bruge mig til det gode i denne verden. Så står jeg sammen med Jesus som vil at alle mennesker skal blive frelst og komme til et godt liv, hvor de kan gøre en ægte forskel i verden omkring sig.