Sigurd Bratlie – en Guds apostel

I 1996 fik skrædderen Sigurd Bratlie den største begravelse Norge havde set siden Kong Olavs bortgang.

Sigurd Bratlie var hverken kendt som en dygtig taler eller stor forfatter. Han var heller ikke en udpræget ledertype.

Sigurd Bratlie med sønnen Sigurd Johan på nakken udenfor Nordre Enggate 8 i Horten, hans kone Rakels barndomshjem.

Alligevel fulgte 3300 venner fra hele verden Bratlie til graven. Så hvad var der med denne skrædder?

Begyndelsen

Sigurd Bratlie blev født i juli 1905 på Bratlie gård, på Nordstrand i Oslo. Han opvoksede i et kristent hjem, og ni år gammel omvendte han sig til Gud.

Så gik der seks år. Sigurd studerede på Otto Treiders Handelsskole, og med ét tog hans liv en uventet drejning:

Via en klassekammerat kom Sigurd i kontakt med Edwin Bekkevold, forstander for menigheden i Oslo, og dermed også med Brunstad Christian Church.

– Da jeg forstod hvad der blev forkyndt, vaklede jeg ikke det mindste i mit hjerte, fortalte Bratlie 35 år senere. Han havde fundet sin mening med livet.

Her mødte Bratlie mennesker der skulle få stor betydning for ham, blandt andet Johan Oscar Smith og Elias Aslaksen. Han kunne sidde og samtale med disse til langt ud på natten – for at få hjælp i sit personlige kristenliv … Og sådan gik det stille og roligt for sig med Bratlie i mange år.

Sigurd Bratlie var meget ude og rejse. Her er han om bord på vej til København tidligt i 1930-erne.

Tjenende. Taknemlig. Trofast.

Bratlie var en beskeden mand, der fandt stor glæde i det Johan Oscar Smith forkyndte – åbenbaringerne om «Kristus åbenbart i kød» og «Kristi legeme». Han blev så begejstret, at han benyttede resten af sit liv, både til at praktisere sandhederne i sit eget liv og forkynde dem for andre.

Og lige præcis dette var så stort med Bratlie: han praktiserede sandhederne i sit eget liv. På den måde kunne han tale om at følge Jesus efter i hans død, og livet vidnede med. Dette var hans hovedfokus hele livet, og derfor sørgede han også for, at følgende bibelvers stod på væggen i lokalet i Oslo menighed: «Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver, hold fast ved det; for når du gør det, bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig.» (Første Timotheusbrev 4, 16)

En anden ting der kendetegnede Bratlie, var hans oprigtige sorg over letfærdig forkyndelse, der gjorde «syndernes forladelse» om til «syndernes tilladelse». Dette kæmpede han imod hele sin livstid, både i tekst og tale.

Forankret i Guds ord

Sigurd Bratlie giftede sig med Rakel Smith, Johan Oscar Smiths datter, i maj 1944 hos Byfogden i Oslo.

Sigurd Bratlie spurgte og sagde ofte: «Har du et Guds ord for det du gør? Når det du gør eller siger er baseret på et Guds ord, kan du ikke fare vild. Selv ikke en dåre farer vild på den hellige vej.» Derfor brugte han ofte Guds egne ord, når han blev spurgt om at sige sin mening i en sag. På denne måde kunne han være alle mennesker til hjælp, uanset kultur og livssituation, og det var ikke ham der stod tilbage med æren – han havde jo bare fortalt dem Guds ord.

– Jeg prædiker ikke, jeg holder bare hvad Guds ord siger frem, kunne han sige når han stod på talerstolen.

Sigurd Bratlie taler under et stævne i danske Fredericia i 1937.

Hovedet Kristus

– Sigurd Bratlie gør sig selv usynlig, når han taler Guds ord. Tilhørerne skal se Kristus og Kristuslivet, sagde Elias Aslaksen om Bratlie på hans 70 års fødselsdag.

At binde den enkelte sammen med hovedet, Jesus Kristus, var magtpåliggende for Bratlie. Sådan kunne alle de, han ved sit liv og enkle forkyndelse førte til menigheden, også have mulighed for at blive åndelige mennesker, med en direkte tilknytning til Kristus. Han ønskede, at alle skulle opleve Gud personligt, og derfor forkyndte han evangeliet så enkelt som muligt, sådan at den almindelige mand på gaden kunne forstå.

Sigurd Bratlie med nogle asiatiske venner under en rejse til Jakarta.

Mission – Alt gør jeg for evangeliets skyld!

I 1975 skrev Bratlie et brev fra et hus et sted mellem Andesbjergene og Stillehavskysten i Chile. Her havde han boet en uge hos en polsk familie, han betegnede som «ekstra gudsfrygtig», men da Bratlie rejste hjem, mistede han kontakten og fik ikke fat i familien igen.

25 år senere var Andreas Schneider og Kjetil Evensen i Chile for at missionere med sange fra menighedens sangbog. Pludselig kom en chilensk mand hen til dem, og spurgte hvor disse sange var fram; «Jeg har mange bånd hjemme med de sange.», fortalte chileneren. «Mine forældre havde besøg af en nordmand der hed Bratlie, han boede hos os. I 25 år har jeg ledt efter nogle der kender ham.»

Sådan missionerede Bratlie. Hvis han hørte om en sandhedssøgende sjæl et sted i verden, var han ikke sen til at rejse til vedkommende – om så denne boede alene, langt fra omverdenen, i et fremmed land.

Fra venstre: Sigurd Bratlie, Johan Oscar Smith, Elias Aslaksen og Andreas Nilsen.

Og missioneringen gav resultater. Én efter én blev de grebet, efter at have oplevet hans udstråling af Kristi herlighed og hørt hans enkle, livgivende ord. Og Bratlie stoppede ikke, når menneskene var frelst: han arbejdede videre for at fremstille hver enkelt af disse «fuldkomment i Kristus», sådan som Paulus selv gjorde. (Kolossenserbrevet 1,28)

Sådan rejste Bratlie, først i hele Norge, Danmark og Sverige, derefter i hele Europa, før han til sidst rejste verden rundt, til alle verdens kontinenter.

I 1976 gik Elias Aslaksen hjem til Gud, og Bratlie overtog som menighedens leder. Denne tjeneste havde han frem til sin død.

Fængslet i Bagdad

Der var ikke mange i Norges land, der havde hørt navnet «Sigurd Bratlie» før efteråret 1978. Da skulle den stilfærdige mand  uventet få stor opmærksomhed  fra norsk presse og regering.

Under en kristen samling i Bagdad, dukkede irakisk politi op og arresterede Bratlie og de andre tilstedeværende. Der blev ikke meldt noget til de norske myndigheder, men efter et par dage, da Bratlie ikke var kommet videre til Ægypten til aftalt tid, meldte hans kone ham savnet. Der gik en hel måned, før de norske myndigheder fik at vide, at den norske skrædder Bratlie var arresteret og fængslet i Irak, mistænkt for at have deltaget i hemmelig aktivitet mod landets sikkerhed.

Sådan blev Sigurd Bratlie siddende i fængsel i 143 dage, fra november 1978 til påsken 1979. Mange i regeringen arbejdede hårdt for at få Bratlie fri, der i blandt udenrigsminister Knut Frydenlund, statssekretær Thorvald Stoltenberg og Yvonne Huslid (sidstnævnte rejste til Bagdad og mødte Saddam Hussein personligt for at sørge for at Bratlie og de andre fanger blev sat fri). At sidde i et irakisk fængsel var ingen spøg for en 73 år gammel mand med ustabilt helbred.

– Så står der …: «alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud». Det må blive sat på prøve. Det er samme hvilke forhold som kommer i livet. Det er klart du kan komme i meget værre forhold end det med fængsel og de ting der. Det er klart. Dagliglivet byder på mange hårde forhold, sagde Sigurd Bratlie i sin første tale efter at være sluppet ud af det irakiske fængsel.

Slutningen

Folkeskaren som samlede sig udenfor lokalet på Brunstad Conference Center, hvor begravelsen blev holdt, før kisten med Sigurd Bratlie blev fragtet til Grefsen kirkegård.

«Han er en Guds apostel». Aksel J. Smith var ikke i tvivl om hvilken konklusion, han kunne trække om sin nære broder og medarbejder, Sigurd Bratlie, på hans 90 års fødselsdag. Da var det gået 75 år siden Bratlie kom til menigheden, og det han dengang vidnede om – at Gud skulle fuldkommengøre ham til tjenestegerning – kunne Smith nu slå fast, at hans liv vidnede om. Bratlies apostelvirke havde haft stor betydning for menighedens vækst og udvikling.

Et halvt år senere hensov denne højt agtede og elskede mand, og efterlod sig tusindvis af taknemlige mennesker.

Begravelsen fandt sted 31. januar 1996 på menighedens stævnested, Brunstad, og cirka 3300 mennesker tog et sidste farvel med en person der havde betydet så meget – ja, havde haft evighedsbetydning – for dem.

Det var omtrent 3300 personer til stede under Sigurd Bratlies begravelse.