Hvad vil det sige at lide i kødet?

(Klik her for at lytte til en lydfil af denne artikel: Hvad vil det sige at lide i kødet?)

“Da nu Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har lidt i kødet, har gjort sig færdig med synden for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.” Peters Første Brev 4:1-2.

Fra de ovenstående vers bliver tre ting åbenbare:

1. At vi selv skal lide i kødet for at blive færdig med synden – der var ikke bare Kristus der led for os.
2. At det kun er ved at lide i kødet, vi kan blive færdige med synden.
3. At det virkelig er muligt at blive færdig med synden og gøre Guds vilje.

Kristus led i kødet

Da Peter skrev, at “Kristus led for os i kødet,” refererede han ikke til Kristi fysiske lidelser. Det er klart at fysiske lidelser alene ikke får en person til at blive færdig med synden. Det kan vi se udfra utallige eksempler i verden omkring os og op igennem historien.

Nej, Kristus led i kødet, da han kom i menneskelig køds lignelse og havde del i det samme kød og blod som børnene, og blev fristet til alle ting ligesom vi, dog uden synd! (Filipperne 2:7; Hebræerne 2:14; Hebræerne 4:15). Det var i dette menneskekød og blod, at han fandtes lydig til døden. Og han lærte denne lydighed af det, han led (Filipperne 2:8; Hebræerne 5:8).

Vi finder bevis på denne lidelse, da han råbte ud til sin far med høje skrig og tårer, da hans sved faldt som blodsdråber. Så intens var hans kamp i fristelsen (Lukasevangeliet 22:41-44; Hebræerne 5:7). Dog var hans trang igennem alle hans lidelser, “Fader … ske ikke min vilje, men din.” Det var en stor kamp og lidelse der fandt sted i Jesus, så dette kunne opnåes. Og resultatet var, at han overvandt sin egen vilje, så faderen vilje kunne gøres på jorden, som den sker i himlen (Matthæusevangliet 6:10).

“Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet – i bogrullen er der skrevet om mig – for at gøre din vilje, Gud.” Hebræerne 10:7.

Læs mere her: “Din vilje ske!”

Vi skal lide i kødet

Nu er det vores tur til at lide i kødet, så vi kan blive færdig med synden. Jesus gør også dette klart, når han forklarer, hvem som kan være hans discipel (elev eller efterfølger): “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.” Lukasevangeliet 9:23-24 (Lukasevangeliet 14:26-27).

Vi møder disse lidelser i fristelsens stund, når vi har Kristi sind at “ske ikke min vilje, men din,”men vi finder, at vort kød ikke let giver opgiver dets lyster og begæringer (Jakobs Brev 1:14; Galaterne 5:24). Så helt ligesom Jesus skal vi bede om hjælp. Vi skal også lære lydighed igennem disse lidelser (det er når vi lider i kødet).

Men det utrolige er, at fordi Jesus er gået igennem det samme, dog uden synd, kender og forstår han de fristelser, vi møder. Og derfor er han i stand til at hjælpe os, når vi bliver fristet (Hebræerne 2:17-18). “Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Hebræerne 4:16.

Den hjælp vi får er Helligåndens kraft som gør i stand til at fornægte os selv og tage vort kors op, hvilket helt enkelt betyder at sige “nej!” til enhver fristelse, trofast, igen og igen, indtil fristelsen er overvundet. Nej, igen og igen, til vor egen vilje; til lysterne og begæringer i kødet. Når disse begærer fornægtes, så gør det ondt. Det er det, det vil sige at lide i kødet. Men når vi gør dette trofast, når vi står fristelsen imod uden at trække os tilbage, bliver vi mere og mere færdige med synden på det område.

Læs mere her: 12 bibelvers som beviser, at Jesus var et menneske, vi kan følge

Resultaterne af at lide i kødet

Det herlige resultat, af at lide i kødet, er det som står skrevet i slutningen af verset. Vi behøver ikke længere leve efter vore lyster, men kan leve efter Guds vilje. Vi fuldfører ikke længere kødets begæringer, men vi vandrer i ånden, hvilket fører os ind til Guds vilje, til at få del i åndens frugt som vor egen natur. Vi vokser i kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, selvkontrol (Galaterne 5:16-25). Vi bliver færdige med synden, og vi får del i guddommelig natur! (Peters Andet Brev 1:4). Vi bliver disciple, Jesu efterfølgere. Faktisk ønsker han, at vi bliver hans brødre!

“For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre …” Hebræerne 2:10-11.

Det er på grund af dette løfte og glade håb, at vi sammen med apostlene kan sige:

“For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed,  for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.” Andet Brev til Korintherne 4:17-18.

“… Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.” Romerne 8:17-18.

“I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer, men glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares.” 1 Peter 4:12-13.