Vækst i Kristi legeme

I Efeserbrevet 4:14-16 giver Paulus et klart billede af, hvordan Kristi legeme og hvert lem arbejder og udvikler sig:

“Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje, men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus. Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.”

Peter skriver i Første Petersbrev 2:2, “om nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse,” og den regel gælder for os alle. Når vi først begynder at vandre med Jesus, som mester og frelser, så så har vi brug for ordets rene mælk. Vi er for åndeligt umodne til at spise og drikke noget mere end det og på det stadie, skal det være på den måde!

Kristi legeme oplever vækst

Det er så spændende og sjovt at følge babyer og børn vokse. Vi glæder os over at se deres første babyskridt og sige deres første ord. Jeg har hørt nogle mennesker sige, “Åh, jeg ville ønske de kunne forblive børn for altid!” Hvis det dog virkelig skete, ville der være noget grueligt galt. Desværre er der nogen der tænker det samme angående åndelig vækst. Men Jesus ser ikke efter et åndeligt barn som sin brud. Aldeles ikke! Så, hvordan kan en sådan person vokse til et lem på Kristi legeme?

“For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn. Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.” Hebræerbrevet 5:13-14. Med andre ord skal vi øve os i retfærdighedens ord!

Jesus viser os vigtigheden af denne indstilling i Matthæusevangeliet 7:24-25: “Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen.” 

Vær en ordets gører

Dette er hemmeligheden til væksten i Kristi legeme; at “hvert lem gør sin del!” Det er naturligt for os som mennesker at tænke, at det at høre og tro på det som bliver sagt giver os vækst og øgende modenhed. Men sandheden er, at vi forbliver børn i Kristus, hvis vi ikke bliver gørere at ordet. “Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud.” Jakobsbrevet 1:22-24. Vi skal være ærlige om det, vi ser i spejlet og spørge os selv, om vi gør det vi læser og hører i Guds ord.

Læs mere om at praktisere Guds ord: “Korsets budskab: praktisk kristendom”

“Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.” Jakobsbrevet 1:25. Tydeligvis er det et arbejde at tage kampen op mod lysterne som bor i for faldne, syndige natur. At fornægte os selv og tage korset op kræver en indsats. Men det er præcis på den måde, vi bliver et lem på Kristi legeme!

“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Johannesevangeliet 1:1. Når vi hører Guds ord, bliver en lille del af Jesus åbenbaret for os og samtidigt indser vi, hvor langt vi er fra at være som, det vi lige har hørt eller fra faktisk at være som Jesus. Det er det spejl, Jakob skriver om.

Det er på dette meget ubehagelige sted for vort kød, når Guds ord åbenbarer eller dømmer vor sande tilstand, som hvis vi blander løfterne som er i Guds ord med troen i vore hjerter, at vi opnår det Peter kalder “dyrebare løfter:” “ Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur..” Andet Petersbrev 1:3-4.

Jesu natur vokser i os

Er det virkelig muligt at være i sådan en udvikling, at disse utrolige stærke lyster og begærer i min faldne natur faktisk bliver svagere og svagere, indtil de forsvinder? Og at Jesu guddommelige natur samtidigt vokser i os? Absolut, totalt og fuldstændigt JA!

“De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.” Galaterbrevet 5:24.

“ En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.” Lukasevangeliet 6:40. Jesus som mesterlærer instruerer os i, hvordan og hvornår vi skal tage op og bruge vort personlige kors op mod de lyster, der bor i vor faldne natur. Han lærer os at placere vort personlige kors ved døren til vore hjerter, så vi altid kan holde vort hjerte rent for Gud. Når hvert medlem gør sin del, som er at tage sit kors op, så vil de opleve vækst i Kristi legeme, som er at vokse i åndens frugter. “Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!” Galaterbrevet 5:22-23.