Vælge at tro: en indviklet diagnose

Min rejste begyndte for mange år siden, da jeg var i mine sene teenage-år. Jeg hørte en historie som gjorde dybt indtryk på mig. En ven fortalte mig om en fælles ven der blev diagnosticeret med kræft. Min naturlige reaktion var bare at tænke “hvor forfærdeligt!” Men min ven blev ved med at fortælle mig, om hvordan Gud havde brugt situationen til at skabe store positive forandringer i familien; der var noget helt anderledes over dem. Gud havde gjort et stort arbejde i dem igennem dette.

Historien gjorde dybt indtryk og startede virkelig en brand i mig. Igennem årene er det kommet tilbage til mig igen og igen, og jeg oplevede en slags “vækkelse.” Det var interessant, fordi deres historie egentlig ikke vedrørte mig.

20 år senere

Spol tiden 20 år frem. Vores 16-måneder-gamle søn Sebastian kæmpede med nogle store u-diagnosticerede helbreds-problemer. Efterhånden blev han givet en svært-at-acceptere, meget indviklet diagnose. Så indviklet at selv de bedste af de bedste, indenfor området, ikke havde nogle svar.

På det tidspunkt havde han en G-tube placeret i hans mave og fik fuld næring igennem denne. De mest allergenisk medicinelle opskrifter virkede ikke. Hans krop frastødte vor sidste ressource af mad til ham, og han trivedes ikke.

Og hvad kom tilbage til mig igen, da vi gik igennem alt dette? Selvfølgelig den historie som havde gjort så stort indtryk på mig. Endelig forstod jeg, hvorfor jeg ikke kunne glemme den historie. Nu var min mulighed for at tro på, at Gud ville bruge dette til at gøre store ting for os!

Vi blev fortalt, at vort liv aldrig ville blive det samme. Og det var virkelig anderledes, men ikke på den måde vi forventede. Sammen med historien om, hvordan denne nye tid i vort liv kunne blive, kom dette vers til mig:

“Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” Johannesevangeliet 14:26.

Vi var ikke alene. Vi havde Helligånden til at vejlede os igennem dette.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

“Guds matematik”

Jeg havde et valg om at give efter for frygt og panik; at sætte min lid til mennesker og deres idéer. Eller jeg kunne stole på, hvad Gud havde givet mig for flere år siden og stole på, at han har sin hånd over det hele.

Jeg holdt fast i en urokkelig tillid til Gud og gik imod frygten. Definitionen af frygt er: “En ubehagelig følelse forårsaget af troen på, at noget er farligt, kan forårsage lidelser eller en trussel.”

Så hvis jeg tror på frygten som forårsager ubehagelige følelser som stress, bekymring, angst, vrede, osv., så tro på det modsatte – som jeg tror er tillid –må forårsage fred, tryghed, hvile, glæde, osv.

Jeg kan ikke lide matematik, men jeg elsker “Guds matematik!”

Jeg opdagede, at jeg kan gå igennem noget der virker som om, det kan være så hårdt, men stadig være fuldstændig i hvile!

“Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!” Romerbrevet 15:13.

Klik her for at læse del 2 af Rachel’s historie.