Ved du, hvem du er?
Er du vågen overfor det faktum, at du er udvalgt af Gud, et kongeligt præsteskab, hans eget hellige folk? Hvad betyder det for dig?
“Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han, som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.” Første Petersbrev 2:9
I er en udvalgt slægt.
I er et kongeligt præsteskab.
I er Guds eget hellige folk.
I er blevet kaldt ud af mørket.
I er blevet kaldt til hans underfulde lys.
I er kaldt til at forkynde hans guddomsmagt.
Du er kaldt ved navn af Gud
Tror du på det? Har du fået tro på, at det vers blev skrevet om dig? At Gud tænkte på dig, før verdens grundvold blev lagt? At han planlagde dit liv, før du blev født? (Efeserbrevet 1:4; Salmernes Bog 139)
Hvis du virkelig tror, at du er Guds kongelige præsteskab, så vil du holde dig fra alt ondt i denne verden. Du har intet at frygte om, hvad mennesker tænker og siger om dig, du er Guds. Du kan holde dig fra dårlige ånder, som vil trække dig ned på niveau med denne verden (Andet Korintherbrev 6:16-18).
Du kan gå igennem livet og bære denne kundskab som en krone; du er en evig ånd, udvalgt af Gud og kostelig, skabt til himmelske ting. Så mister tingene i denne verden sin tiltrækningskraft, fordi deres mørke og bedrag er åbenbar for dig. Han har kaldt dig til hans underfulde lys.
Du kan godt!
Du er i denne verden, og du er nødt til at være i kontakt med den. I skole, på arbejde, hvor end du er møder du situationer, som gør at du bliver fristet. Men hvis du har denne konstante bevidsthed om, at du har et højt og helligt kald, giver det dig kraft til:
- Gå væk fra sjofle samtaler eller sladder og bagtalelse (Efeserbrevet 5:4; Jakobsbrevet 3:6).
- Vær en personlighed i ham uden at give efter for gruppepres, lysten til at konkurrere med andre, eller lavt selvværd (Første Korintherbrev 12:4-6).
- Vend dig bort fra popkultur, der normaliserer ting som er forkerte i Guds øjne (Salmernes Bog 1:1).
- Vær respektfuld, mild og kærlig når alle omkring dig ikke er det, overfor lærere, chefer, kollegaer, forældre eller hvem du har med at gøre i dit dagligliv (Filipperbrevet 2:3; Kolossenserbrevet 3:12-14).
- Gengæld ondt med godt (Romerbrevet 12:21).
- Vær ikke misundelig på syndere (Ordsprogenes Bog 23:17).
- Lev for Guds åsyn i stedet for at bekymre dig om, hvad andre mennesker synes om dig (Første Petersbrev 1:24-25).
- Vær frimodig og stærk (Femte Mosebog 31:6).
- Bær vanære for hans navns skyld (Hebræerbrevet 13:13).
- Overvind dovenskab, klage, selvforkælelse, oprørskhed, osv.
- Og meget, meget mere.
“så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden.” Filipperbrevet 2:15.
Hold dig nær til Gud
For at beholde fokus på dit kald i dit dagligliv, skal du bevæbne dig selv med Guds ord, før du går ud i verden og møder livets situationer, som du ved kommer. Fristelserne som du ved, du kommer til at møde. Gå ud i verden med din beslutning allerede taget: i dag vil du kun tjene Gud og sejre over alt, som vil have dig til at gøre anderledes (Lukasevangeliet 4:8).
Og genopfrisk dig selv igennem dagen. Du kan have en indre dialog med Gud til alle tider. Gå til nådens trone i nødens stund. Hvis nødvendigt, find et roligt sted hvor du kan råbe ud i bøn eller sidde med hans ord for at styrke dig selv (Hebræerbrevet 4:16; Salmernes Bog 1:2-3).
Gud kender dig, elsker dig og er altid med dig
Du kan føle, at du næsten er håbløs, fordi du bliver så fristet. Men Gud har ikke kaldt dig til at gøre store ting og så forlade dig til at finde ud af det selv. Han har gjort så meget mere end det! Han er altid med dig, ligemeget hvor du går, ligemeget hvad du gør og styrker dig til at vælge at gøre det gode. Ligemeget hvor stærkt du bliver fristet, ligemeget hvor meget Satan prøver at overtale dig til at give efter, er Gud stærkere end alt det, og han vil give dig alt, hvad du har brug for til mere end at sejre (Romerbrevet 8:37).
“Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke.” Esajas' Bog 43:1-2.
Gud kender den vej en discipel skal gå, de floder og brænde, du kommer til at opleve. Og han forlader og svigter dig aldrig. Han holder dig i sin håndflade. Satan kan brøle som en løve, men du kan stå ham imod, fast i troen på, at den almægtige Gud er din kraftkilde, beskyttelse og hjælp (Josvabogen 1:5; Første Petersbrev 5:8-9).
Gud vil altid føre dig i sejrs-tog i Kristus, og dit liv vil bevidne, hvad Gud kan gøre i de som er hans, de som efter hans beslutning er kaldt, de som tror på ham (Andet Korintherbrev 2:14; Romerbrevet 8:28).
Du er Guds. Tro på at disse ord er dine, og du vil være i stand til at gøre mægtige ting i ham.
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.