Hvordan kan jeg være et lem på Kristi legeme?

“At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.” Johannesevangeliet 17:21.

Det er faktisk muligt, at alle mennesker kan være på den måde, Jesus sagde her – alle lemmer på et legeme? Verden er så forskellig. Vi har forskellige kulturer, sprog, omstændigheder, personligheder og interesser. Hvordan er det muligt, at mennesker der er så forskellige kan blive ét, så kærligheden driver os og der kan være fred iblandt os?

I hans bønner taler Jesus om Guds ord og om at elske sandheden. Når jeg tænker over, hvordan jeg har det med andre, indser jeg ofte, at det er synden i mit kød der skyldes konflikter med andre (Jakobs Brev 4:1-2). Selv hvis det kun er i mine tanker, og jeg faktisk ikke skændes med nogen, kommer der måske irritation op i mine tanker over noget, de har sagt eller gjort. Eller måske bliver jeg fristet til at se ned på dem, fordi de er forskellig fra mig, eller fordi de synes mindre “hæderlige.” Når jeg gennemgår disse tanker med Guds ord, så finder jeg, at sandheden ofte er, at jeg har stolte tanker om mig selv. Og hvis jeg tillader disse tanker at vokse, er de skyld i uro og spænding, når jeg er sammen med andre. Hvis jeg accepterer Guds doms over disse ting i mit liv, og jeg renser mig selv fra dem, så kan jeg få fred med alle mennesker.

Vi er lemmer på et legeme

“For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange, som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.” Første Brev til Korintherne 12:12-13.

Da Jesus var færdig med sin tid på jorden, sendte han sin ånd tilbage til disciplene, så de kunne have kraft til at overvinde synden på samme måde, som Jesus gjorde, da han var her på jorden. Det var Jesu intention, ikke kun at skabe en vej tilbage til faderen, men også at gøre det muligt for os at følge ham. Han banede denne vej tilbage til Gud, han er hovedet på legemet. Men Gud danner også et legeme på jorden af mennesker, som går den samme vej som Jesus gjorde. Lemmerne på dette legeme er meget forskellige – fra alle verdenshjørner. Der kræves ingen menneskelige kvalifikationer for at være på dette legeme – kun en kærlighed til Jesus som driver mig til at følge ham på korsets vej.

“For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den …” Romerne 12:4-6.

Ethvert lem på legemet er ikke det samme og hvert lem har en forskellig funktion. Men Paulus forklarer tydeligt her, at hvert lem er lige vigtige, så legemet kan fungere i harmoni. Det vil sige at uanset alder, køn, nationalitet, omstændigheder eller personlighed, er jeg et vigtigt lem på Kristi legeme, hvis jeg følger ham på frelsens vej!

Ethvert lem på legemet er værdifuldt!

Mennesker bliver automatisk draget til ting som virker store eller har ære værd i menneskers øjne. Det er naturligt at foragte noget som måske er nødvendigt, men ikke virker så “vigtigt.” Men sandheden er, at Gud skabte enhver af os, præcis som vi er. I hans øjne er selv det mindste lem på legemet lige så værdifuldt som de mere synlige lemmer!

Før verdens grundvold blev lagt, har han planlagt gerninger til mig, som ingen andre kan gøre på den måde, han har planlagt (Salmernes Bog 139:16). Når jeg kan se værdien af det arbejde, Gud har til mig – selvom de virker små og usynlige – så er jeg 100% med til at bygge Kristi legeme, så længe jeg er lydig til at gøre dem. Og når jeg gør præcis, hvad Gud har givet mig at gøre, og jeg beder for de andre, så de kan gøre deres opgave, så er jeg med til at styrke hele legemet og dets funktioner i perfekt harmoni.

Paulus skriver at det, at forstå værdien af ethvert lem på legemet, er et mysterium (Efeserne 5:32). Det er kun, når Helligånden åbenbarer for mig, at jeg virkelig kan forstå og se værdien af de omkring mig på den måde, Gud ser dem (Efeserne 1:17-18). Og når jeg erkender, at der er noget inde i mig der skaber disharmoni, og jeg “renser min sjæl i lydighed mod sandheden, ved ånden,” så det bliver naturligt for mig at elske de andre “inderligt og af et rent hjerte” (Peters Første Brev 1:22). Enhver form for adskillelse som kommer af vores forskelligheder falmer, når vi har samfund i ånden. Så, når jeg ser andre gøre de gerninger, jeg ikke kan gøre, i stedet for at være misundelig, er jeg fuld af kærlighed og taknemlighed for ethvert medlem, fordi jeg ser effekten af at arbejde sammen i enhed.

Jesus efterlod sig et eksempel på en som kom for at tjene og give sit liv for de andre. Han gjorde det aldrig for ære eller personlig vinding. Han havde så stor kærlighed til menneskeheden, og han ønskede at dele alt det, han havde, med de andre. Igennem dette liv viste han tydeligt at enhed kommer ved en indstilling om at velsigne de andre. Han lærte os, at den eneste måde at blive ét med de andre er at tage sig af synden i mit kød. Så er jeg lovet, at jeg vil få liv, fred og glæde! Alle de som gør dette oplever miraklet, at de bliver lemmer på et legeme – Kristi legeme!

“Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.” Filipperne 2:3.