Bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende

“ Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud,  som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.” Andet Brev til Korintherne 3:5-6.

Bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende – i os!

Her har vi et utroligt eksempel fra Jesus. Der står skrevet i Johannesevangeliet 8:1-12, om kvinden som var faldet i hor og ifølge loven, skulle hun være blevet stenet. Hun burde være dømt til døden. Farisæerne var i færd med at gøre det – som Mose lov havde befalet dem at gøre. Men Jesus sad ned og skrev i sandet. Måske skrev han, hvad der stod i lovens bog, “Du skal ikke begære.” Farisæerne så det og gik allesammen ud, den ældste først. I modsætning til de andre bud, skete begær på indersiden. Fordi lysten var skjult kunne ingen takle den i sin egen kraft. Så alle følte sig skyldige. Ingen kunne følge loven.

Så sagde Jesus til kvinden, “Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort og synd ikke mere.” Det er evangeliet i den nye pagt, at vi kan få vore synder tilgivet, og vi behøver ikke fortsætte som syndere, som bliver ved med at synde.

Jesus siger, “synd ikke mere!” Han giver os kraft igennem Helligånden, så der kan komme en ende på synden, så synderen kommet til livet og udvikles. Det er meget bedre, end at der kommer en ende på synderen. Det var klart, at i der i det gamle testamente var en frygt for at gøre synd, fordi der var en dødsstraf forbundet med det. Men det Jesus kom med, er meget bedre. Mennesker kan nu komme ud af synden og komme til et godt liv, et helt nyt liv i Jesus Kristus.

Bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende – i vor tjeneste

Paulus var en farisær og en meget dygtig en. Han var helt klar over, hvilken straf som skulle ud-måles for enhver forseelse. Men han var ikke klar over menneskets hemmelighed, de skjulte ting, grunden til at de gjorde, som de gjorde. Bogstavens tjeneste kan være meget ødelæggende, når til kommer til vort arbejde med andre mennesker. Derfor er det livsvigtigt at gå en fornemmelse for at høre og adlyde åndens stemme.

Paulus var skrøbelig og i frygt. Han sagde til Korintherne, at han ikke kom til dem med menneskelig visdom, men i ånds og krafts bevis (Første Brev til Korintherne (2:3-5). Det han frygtede var, at alt det han havde lært ved Gamaliels fødder ville binde ham, så han ikke var fri til at tjene Gud ifølge ånden. Så her havde han brug for åbenbarings ånd. Kun den ånd kunne åbenbare de skjulte ting for ham. Derfor kom han i skrøbelighed og frygt og megen bæven. Han kunne ikke noget i sig selv. Fordi nu var det ikke bare et spørgsmål om, hvad straffen var, men han skulle lede mennesker til et nyt liv.

I Esajas' Bog siger Gud “Lyt til mig mit folk.” Vi skal lære, hvad Gud vil, hvad hans vilje er; vi skal lytte til ham og gå ind i hans tanker, fordi som himlen er højere end jorden, er Guds tanker højere end vore tanker (Esajas' Bog 55:8-9). Vi skal omskæres fra alt på denne jord. Så går vore tanker et sted, og de går opad, så vi er oprejst med Kristus og sidder på himmelske steder. Så går vi ind i Guds tanker gennem åbenbarings ånd. Vi begynder at høre åndens stemme.

Der står videre i Andet Brev til Korintherne 3:17, “»Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed.” Der er ikke frihed til alt, men det er frihed til at forvandles til Jesu billede. Dette er den frihed, vi kan gå ind i. Det er ikke falsk frihed, men det er sand frihed, når vi bliver forvandlet fra herlighed til herlighed (Andet Brev til Korintherne 3:18).

Denne artikel er baseret på en tale af Kåre J. Smith d. 28 maj, 2019.