Hvad er tegnet på åndens dåb?

Der er en stor diskussion angående åndens dåb. Har man oplevet åndens dåb eller ikke? Er det en speciel oplevelse, eller oplever alle det ved omvendelsen? Kan man være åndsdøbt uden at have talt i tunger? Er alle som har talt i tunger åndsdøbt?

Hvorfor bør vi søge at blive døbt med Helligånden?

Diskussionen går højt. Hvorfor diskuterer man dette? Fordi man ikke tænker på åndens frugter, men mere på gaven og oplevelsen. Man fortæller om sin oplevelse med åndens dåb og som oftest farvelægger man den og vil føre andre ind i den samme måde at opleve åndens dåb på. Så ligger det nær til, for de søgende, at være mere optaget af måden at blive døbt med Helligånden på, end det at modtage ånden. Dette er en stor forhindring for mange der søger åndens dåb.

Jesus gør det klart for apostlene, hvorfor de skal få Helligånden, og hvad tegnet er. Den gør det enkelt og giver vished. «Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.» Apostlenes Gerninger 1,8.

Hvad er hensigten med Helligånden?

Apostlene vidste ikke, hvordan de ville opleve det, men da de oplevede det, var de ikke i tvivl om sin oplevelse. At det siden ikke blev på samme måde, kommer tydeligt frem, af det Peter siger: «Og næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem, ligesom den kom over os i den første tid.» Apostlenes Gerninger 11,15. Kornelius' hus havde heller ingen anelse om, hvordan de ville opleve det. Men det var så vanskeligt for jøderne i begyndelsen at tro, at hedningerne også havde del i nåden, så Peter og de andre havde brug for dette tegn for at være sikker på, at det var rigtigt.

Der står om at bede for at sløse det bort i sine lyster (Jakobsbrevet 4,3). Det er ganske almindeligt også i dag, når man søger åndens dåb for oplevelsens skyld og for nådegavernes skyld. Og det er det almindelige iblandt dem som så ivrigt diskuterer måden at opleve det på, og fortæller så ivrigt om sine oplevelser.

Hvad er åndens gaver, og hvad bruges de til?

Men der er mange ånder. Helligånden er også kaldt «sandhedens ånd» (Johannesevangeliet 16,13). Han skal vejlede os til hele sandheden. Men nu ser vi, iblandt de som roser sig af sin åndsdåb, at der er en masse partier og strid. Mon ikke det kommer af, at det er forskellige ånder, de er fyldt af?

Hvorfor har vi brug for åndens dåb?

Paulus formaner de som har fået ånden, at de skal vandre i ånden, og hvis de gør det, så skal de ikke fuldbyrde kødets lyst (Galaterbrevet 5,16). De kan altså have ånden uden at vandre i den. Sådan er altid mere optaget af åndens gaver end åndens frugter. Du kan ikke bære åndens frugter uden at have fået ånden. Og hvis du er optaget af at opleve ånden dåb for at blive iklædt den kraft fra det høje, så du kan bære åndens frugter og være et Jesu vidne, så er der ingen risiko for at blive fyldt med andre ånder (Galaterbrevet 5,22).

Vi læser om kødets gerninger, at de er åbenbare. Blandt de er utugt, trætte, avindssyge, vrede, osv. De som gør sådant skal ikke arve Guds rige. Der spørges ikke efter, om du har talt i tinger eller ej, men om du har korsfæstet kødet med dets lyster og begæringer. Har du det, hører du Kristus Jesus til. (Galaterne 5,16-26)

Skrifterne giver klar besked. Der er det ikke tale om måden at blive åndsdøbt på, men: «Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.» Romerbrevet 8,13. På denne måde ville det være let for den enkelte at vide, om han har oplevet at blive iklædt kraft fra det høje eller ikke. Det gælder for den enkelte at søge åndens dåb for at få kraft fra det høje til at korsfæste kødet med dets lyster og begæringer, så du kan høre Kristus Jesus til. Så gælder det fortsættende at lade sig lede af ånden til hele sandheden. Dertil kan du stræbe efter de åndelige nådegaver, eftersom du mærker behov, og kærligheden driver dig (Første Korintherbrev 12,7.31). Og så læser vi om kærligheden som skal drive os i Første Korintherbrev 13.

Ikke alle der omvender sig til Gud, oplever det på samme måde, heller ikke alle oplever åndens dåb på samme måde. Det kan også opleves på samme tid. Gud har ikke sat noget skema op for det, men slå dig ikke til ro før du bliver iklædt kraft fra det høje, så vil vor Herre Jesu Kristi kors blive din ros (Galaterbrevet 5,24; Galaterbrevet 6,14). Og frigjort fra synden, er du blevet en tjener for Gud (Romerbrevet 6,22).