Hvad vil det sige at dræbe legemets gerninger?

“Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.” Romerbrevet 8:13.

Der er beskrevet meget i dette ene vers. Hvad vil det sige at leve efter kødet? Hvad vil det sige at dræbe legemets gerninger? Det er vigtigt at vide dette, da verset tydeligt siger, at hvis vi gør det, skal vi leve!

At leve efter kødet er det samme som bevidst at fuldbyrde kødets lyster (Galaterbrevet 5:16) eller give efter, når du fristes til kødets begæringer (Jakobsbrevet 1:14-15). Det er at bevidst begå synd, overtræde loven, bryde Guds love, som du kendte på forhånd.

Kødets gerninger

Kødets gerninger er de ting, som vi ved er synd, før vi gør dem. Hvis vi bliver ved med at leve efter kødet, der er, at leve i synd, så vil vi dø. Hvis vi ikke lever efter kødet, så har vi korsfæstet kødet med dets lyster og begæringer (Galaterbrevet 5:24). Så er vi korsfæstet for alt det, vi ved er synd. Med andre ord, når vi bliver fristet til synd, så giver vi ikke efter for det. Selvfølgelig betyder dette ikke, at vor lyst til synd forsvinder af sig selv; det er en indstilling der gør, at vi kæmper den gode strid for at sejre over synden, og dette involverer lidelse, som kødet bliver benægtet nydelse til dets lyster og begæringer.

“Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.” Romerbrevet 6:11-12.

“Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind. For den, som har lidt i kødet, har gjort sig færdig med synden for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de menneskelige lyster, men Guds vilje.” Første Petersbrev 4:1-2.

Legemets gerninger

Selv mere væsentligt står der skrevet, at hvis vi dræber legemets gerninger ved ånden, skal vi leve! (Romerbrevet 8:13) Så hvad er legemets gerninger, og hvordan adskiller de sig fra kødets gerninger? (Galaterbrevet 5:19-21) Legemets gerninger er ting, vi indser er forkert, men først efter vi har gjort dem, fordi Helligånden viser os dem—vi modtager lys over, at de var forkerte. Derfor, hvad som helst forkert vi gør ubevidst—uden vort sind selv er oplyst og enig i det—er en legemets gerning. Der er ingen fordømmelse for disse legemets gerninger, når vi accepterer lyset og dømmer disse gerninger ved ånden og dermed overvinder dem. (Romerbrevet 7:25 og Romerbrevet 8:1-2)

To ting er nødvende for at kunne “leve;” og efterfølge Kristus:

1. At jeg ikke længere lever efter kødet, så kødets gerninger ophører. Men andre ord: Jeg gør ikke længere det, jeg ved er forkert (Første Petersbrev 4:1-2).
2. At legemets gerninger dræbes (dømmes, forlades) en efter en, som der kommer lys over dem. Med andre ord: Jeg stopper med at gøre ting, når lyset åbenbarer dem som forkerte (Romerbrevet 8:13; Første Johannesbrev 1:6-8).

At bringe i døden

Vi kan ikke hade—eller korsfæste—ting vi ikke ved er forkerte. Korsfæstelse kan ikke virke længere, end det lys vi har. Dog kan og skal den virke så langt. At bringe synd i døden—enten en kødets gerninger eller en legemets gerning (som bliver dræbt efter åbenbarelse), skal du:

1. Dømme den—erkende sandheden; se det som synd.
2. Hade det—se synd som overmåde syndigt (Romerbrevet 7:13). (Klik her for at læse om at lære at se det, som Gud ser det.)
3. Ikke gør det—afvis fristelsen og nægt at være enig med synden, når du har lys over den. Det er muligt igennem Helligåndens kraft, der forsyner de som er lydige.

Hvis du gør dette, bliver synden ikke blot undertrykket, men den vil faktisk dø. Gennem tro og tålmodighed vil du til sidst ikke længere blive fristet til den synd. Dette er guddommelig natur, som vi er blevet kaldt til og lovet (Jakobsbrevet 1:13-14; Andet Petersbrev 1:3-4; Andet Korintherbrev 3:18).

“Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.” Første Johannesbrev 3:2-3.