Påskens kraftige budskab: Overvinde al synd

I påsketiden fejrer mange kristne, at Jesus døde for dem, sådan at deres synder bliver tilgivet, men relativt få priser ham for at være den sejrherre, som han var: Gennem døden som han døde for synden en gang for alle, kan han også fuldkomment frelse de, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever for at gå i forbøn for dem (Romerne 6,10; Hebræerne 7,25-27).

Påskens virkelige betydning: Ved Jesus har vi nu en mulighed!

Jesus kom for at gøre ende på Djævelens gerninger (Johannes’ Første Brev 3,8). Det var en vedvarende kamp hele livet igennem – han blev prøvet i alt ligesom os, men hver gang besejrede han Satan med Guds ord, som han var indstillet på at adlyde. Han fornedrede sig for Gud og var lydig indtil døden, til og med korsets død (Filipperne 2,8). Da han råbte: «Det er fuldbragt!» på korset på Golgata, blev slangens hoved endelig knust under et menneskes fødder. «For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.» Romerne 5,19. Nu kan vi være hans sande disciple, hans brødre som han ikke skammer sig over, fordi vi også vil følge ham på denne sejrsvej, som han banede for os igennem kødet – korsets vej – hvor al synd går ind i døden ved lidelse i kødet, helt ligesom det skete i Jesus (Peters Første Brev 4,1-2).

«Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.» Andet Brev til Korintherne 5,14-15.

Det bedste vi kan gøre er at elske ham igen, og hvis vi elsker ham, vil vi holde hans bud og følge Guds vilje: det gode, det som han har behag i, det fuldkomne (Romerne 12,1-2). Alt andet end dette er synd. Roden til al synd er vor egen vilje, når den kommer i konflikt med Guds vilje. Sådan kom synden ind i verden, først gennem den salvede kerub der ønskede at være noget andet, end det Gud ville, og derefter gennem den første mand og hans kone som blev lokket til at være ulydige mod Guds eneste bud, som havde fatale konsekvenser.

Læs også: Hvad betyder det at få sejr over synd?

Jesus: Påskelammet, og nadverens virkelige betydning

Påsken var den kristne fejring der fulgte den jødiske påske. Jøderne holdt påske, og de usyrede brøds højtid, til minde om at Gud førte dem ud af trældom i Ægypten; de skulle holde de usyrede brøds højtid slægt efter slægt. De skulle lære sine børn at sige: «Det er påskeoffer for Herren, fordi han i Egypten sprang israelitternes huse over, da han slog egypterne ned, men skånede vores huse.» Anden Mosebog 12,27. Påskelammet der blev ofret, blodet som blev smurt på den øverste dørbjælke og på begge dørstolper, kødet som blev spist, var profetisk om hvad Jesus gjorde, da han døde for os, for at vi kunne blive frelst fra døden – døden der kom ved den synd-pandemi som er gået ud over hele jorden.

Nu har vi mulighed for at spise hans kød og drikke hans blod. Som han sagde: «Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham.» Johannesevangeliet 6,54-56. Dette var et mysterium for jøderne dengang og for mange mennesker i dag. Men Guds ord blev Jesu kød: Han adlød hvert ord som kom fra faderen, så han var Guds levende ord, og hans ord var ånd og liv (Johannesevangeliet 1,1-5.14).

Når vi bryder brødet, minder vi hans legeme som blev givet for os, og vi skal takke og fremstille vore legemer for at gøre Guds vilje (Romerne 12,1). Bægeret er den nye pagt i hans blod der blev udøst for os, og når vi drikker af bægeret, symboliserer det at vi også er villige til at lide og opgive vor egen vilje for hans skyld (Lukasevangeliet 22,17-20; Romerne 12,1; Salmernes Bog 116: 12-15).

Læs også: Hvad er brødsbrydelse, eller nadver?

Rens surdejen ud!

«Syv dage skal I spise usyrede brød. I skal sørge for, at al surdej er fjernet fra jeres huse allerede den første dag, for enhver, der spiser syrnet brød fra den første til den syvende dag, det menneske skal udryddes fra Israel.» Anden Mosebog 12,15.

Så alvorligt mente Gud, at jøderne skulle holde påsken i den gamle pagt: At bevidst spise usyret brød i løbet af de syv dage betød at man ville blive afskåret fra Israel. Hvor meget skal vi holde os fra at begå forsætlig synd i den gamle pagt! Surdej eller gær – en svamp der forårsager gæring i både mel og druesaft – er et symbol på synd. Den er overalt og vil angribe hvor som helst den kan få næring. På påskeaftenen skulle jøderne forlade Ægypten i al hast, og de skulle ikke tage surdej med sig.

«Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen?  Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus.  Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.»  Første Brev til Korintherne 5,6-8.

Lad os derfor også i den nye pagt, som Jesus har forseglet med sit eget blod, sørge for at vi udrenser al surdej af al slags synd fra vor krop, aflægge al synd som er bevidst for os og lade Helligånden vise os enhver synd, som endnu ikke er bevidst for os. Må Gud fylde os med iver og nidkærhed for at vise, at vi er rene i den sag, når vi først har fået lys (Andet Brev til Korintherne 7,11). Det betyder, at vi gør, som Peter skriver i Peters Første Brev 1,22-23: «I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte;  I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord.»

Lad os være de som for alvor holder Guds ord, af kærlighed til faderen og sønnen. Så har vi evigt liv og samfund med dem, og med alle de som vandrer i lyset. Så fejrer vi påskens virkelige betydning hver dag, hele året.