Noget at forstå, når jeg bare ikke forstår

Jeg har en tendens til at spørge “hvorfor” om hvad som helst og alting – nogle gange føler jeg mig som en 2-årig! Og en gang imellem vil det sige, at sætte spørgsmål ved hvorfor noget sker mig. “Hvorfor skal jeg igennem denne eller denne situation?” Det er i disse specifikke situationer, jeg har lært noget værdifuldt.

Som menneske er jeg meget kortsigtet. Jeg forstår ting i mit eget perspektiv, og hvad der giver mening for mig. Jeg farver hele situationer igennem mine egne linser.

Jeg kan møde ydre situationer, som jeg bare ikke forstår: som sygdom eller økonomiske vanskeligheder, blive misforstået eller afvist, miste nogle kære, osv. Jeg kan ikke bare skubbe disse ting til side og være “glad” hele tiden. Men jeg kan forstå, at Gud har disse situationer fuldkomment i sine hænder, og han ønsker, at jeg får noget ud af dem!

Alt sker af en grund

Gud ved alt. Han forstår alt fuldkomment, perfekt og helt fra enhver vinkel. Han forstår tankerne og intentionerne i alle menneskers hjerter. Han skabte mig, og han ved præcis, hvordan jeg er som person. “Du … er fortrolig med alle mine veje. Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre.” Salmernes Bog 139:1-24. Og han ved, at jeg har et kød hvor der ikke bor noget godt. Dog, selvom han ved alt om mig, har han kaldt mig til et liv med udvikling i herliggørelse. Dette kan kun ske, hvis jeg forstår at bruge mine situationer til dette formål.

Lidt efter lidt viser Gud mig de områder, hvor tingene ikke er, som de burde være; hvor tingene skal forandre sig. Selvom jeg ikke forstår “hvorfor,” bruger Gud min situation til at hjælpe mig med at se min sande natur. Jeg skal virkelig “ydmyge mig selv” for at erkende sandheden om mig selv. Men når jeg erkender den – og elsker sandheden – så kan Gud gøre et arbejde i mit liv.

Jeg ville måske ønske at min situation var anderledes, men som jeg gør fremgang og udvikler mig, begynder jeg at se og forstå mere og mere, hvad Guds intention er. Måske en situation som jeg fandt “vanskelig” på tidspunktet, faktisk bragte mig ind i en langt dybere nød og forhold til eller afhængighed af Gud. Eller måske så jeg noget i mig selv som blev “draget ud” i situationen – som bekymring eller stolthed. Når jeg ser disse ting, så har jeg mulighed for at sejre over dem og blive forvandlet.

Jeg skal blive som Jesus

Jesus kom til jorden, fordi han ønskede brødre og søstre (Romerne 8:29; Johannesevangeliet 20:17; Hebræerne 2:12). Eller en anden metafor beskriver det som “hans brud” (Johannes’ Åbenbaring 19:7-9; Andet Brev til Korintherne 11:2, Johannesevangeliet 3:29). Han ønskede mennesker, han kunne dele himmelens rige med (Romerne 8:16-17; Johannes Første Brev 3:2). For at blive en passende bror eller søster for ham, skal jeg vandre på den måde, han vandrede. Jeg skal også ydmyge mig selv og tillade Gud at arbejde grundigt med mig, på samme måde som han arbejdede med Jesus, da han var her på jorden (Hebræerne 5:7-9).

Helt praktisk betyder det, at jeg skal adlyde Guds ord, så det bliver liv i mig. Hvor jeg før var plaget af ting som ikke havde noget med Guds rige at gøre (tanker af bekymring, urenhed, selviskhed, stolthed, osv.), kan jeg gøre fremgang imos ting som passer perfekt ind i Guds rige (tro og fuld hvile i Gud, fuldkommen renhed, en tunge uden list eller svig, sand ydmyghed, osv.). Jesus var grundigt fuldkommen og for at være en passende brud for ham, skal jeg også have fremgang på denne vej (Matthæusevangeliet 5:48; Hebræerne 5:9).

“Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus.” Filipperne 3:12.

Gud kender mig så grundigt, at han kender den eksakte ydre situation, som skal til, for at jeg skal nå målet! Han planlægger alt gennemført og fuldstændig perfekt; præcis hvad jeg personligt har brug for! (Romerne 8:28).

Stol på Herren af hele dit hjerte

Der er rigeligt med situationer, hvor det er en god ting at være analytisk, men når det begynder at trække mig ind i urolige og tvivlsomme tanker, så er det tydeligt, at jeg er på vej ned af den forkerte jeg.

“Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.” Ordsprogenes Bog 3:5. Jeg tænker ofte på dette vers i forbindelse med min tendens til at overtænke tingene. Når jeg ikke kan få det til at stemme i mit hovede, skal jeg ganske enkelt erkende, at jeg ikke ved det. Men Gud kender det, og han har fuld kontrol! Han er ikke kortsigtet, så jeg kan hvile fuldstændig overbevist om, at han forstår og leder alting (Salmernes Bog 147:5; Esajas’ Bog 55).

Gus kender til alle “hvorfor” fra begyndelsen, men han skal nødvendigvis arbejde med mig lidt efter lidt. Ligesom en far lærer hans barn, fortæller han ikke barnet alt, de skal have af vide af gangen! Det ville være overvældende og ikke særlig effektivt. Han giver mig stadig større lys over de ting som skal forandres i mit liv, som jeg er i stand til at bære det. Så, som jeg ydmyger mig selv under hans vældige hånd og er lydig imod hans ord og ledelse i mit liv, gør jeg fremgang på helliggørelsens vej. Jeg er personligt meget begejstret for dette liv og for at gå frem i enkel trofasthed på denne vej!

“Herre, du er jo vor fader; vi er ler, og du har formet os, vi er alle sammen dine hænders værk.” Esajas’ Bog 64:8