Tilgivelse: Synd, Jesu kærlighed til os, og rene ark (1/3)
Hvis vi kan blive tilgivet for begåede synder, hvorfor er det så så vigtigt ikke at synde?
De fleste er kendt med konceptet om tilgivelse. Jesus gav sit liv for os, sådan at vi kunne modtage tilgivelse for vore synder. Selvfølgelig er det så ikke gratis at synde, men hvis Jesus døde både for de synder, vi allerede har gjort, og de som vi kommer til at gøre, hvorfor er det da så vigtigt at sejre over synden?
Vi satte os ned for at snakke med Milenko, redaktøren for ActiveChristianity, for at diskutere nogle af de mange aspekter af tilgivelse. I Del 1 af denne tredelte videoserie snakker vi om, hvorfor vi har brug for tilgivelse, hvordan tilgivelse virker, og hvorfor Jesu offer gælder for os.
Se på Del 2 og Del 3 for mere af denne samtale om tilgivelse.
(Udskrift af lydfil for denne video nederst i artiklen)
Videre læsing om tilgivelse:
Besøg vor emneside om tilgivelse og skyld.
Omvendelse og syndernes forladelse
Udskrift av lydfil
Kathryn:
Her på ActiveChristianity har vi tænkt en del på tilgivelse i det sidste. For at se på nogle sider af tilgivelse som vi ikke altid snakker om, satte vi os ned for en samtale med vor redaktør, Milenko. Vi begyndte med at spørge ham, hvorfor vi i det hele taget har brug for tilgivelse.
Milenko:
Jo, som mennesker har vi alle begået synd. Synden er egentlig et skille mellem os og Gud. Syndens løn er døden, som der står i Romerbrevet 6. Så, for at genoprette forholdet, for at kunne få forsoning, skal vi begynde med at få tilgivelse for de synder, som vi allerede har begået. Det vil sige, få dem udslettet.
Kathryn:
Fordi vi alle har syndet.
Milenko:
Ja, vi har faktisk alle syndet. Vi er alle syndere.
Kathryn:
Så hvad er synd egentlig? Hvad betyder det, at vi alle har syndet?
Milenko:
At have begået synd, gjort synd, betyder at vi har handlet imod Guds vilje. Vi har handlet imod det, han vil, og imod det han har lagt i vore hjerter. Man kan sige, at et andet ord for synd er egoisme. Det handler bare om mig, at gøre hvad jeg vil. Man kan se det med syndefaldet, Adam og Eva der syndede ved at være ulydige mod Gud, ved at gøre det de selv ville, hellere end det som Gud havde sagt. Og den synd som de begik blev faktisk ført videre til os. Så vi kan sige, at vi har synden inde i os. Det er det vi mærker, vi bliver fristet til. Men det er ikke det samme som at gøre synd. At begå synd er at leve efter lysterne. Det betyder, at jeg bevidst handler imod det, som jeg ved er rigtigt, det som Gud har fortalt mig er rigtigt, igennem min samvittighed, for eksempel.
Kathryn:
Så vi syndede med vilje? Vi vidste, at det var et valg mellem rigtigt og forkert, og vi valgte at synde?
Milenko:
Ja. Jeg tager en beslutning, at jeg vil gøre min egen vilje. Det kan være en beslutning som bare tager en brøkdel af et sekund, men jeg har taget den. Jeg har bestemt mig. Og det er egoisme.
Kathryn:
Før Jesus kom, i tiden som vi kalder Den gamle pagt, havde de jo også tilgivelse for synd, og det fik de ved at ofre dyr. Så hvordan kan vi sammenligne tilgivelsen som vi har nu i Den nye pagt, ved Jesu død, med den som de havde i Den gamle pagt?
Milenko:
Det er egentlig et meget godt spørgsmål, fordi man kan undre sig over, hvorfor vi ikke bare kunne blive ved med at ofre dyr? Problemet med det var, at de stadig skulle blive ved med at gøre det. De skulle komme tilbage igen og igen, fordi de blev ved med at synde. Det hjalp dem ikke. Og hensigten, det som Gud ville for dem, var at de skulle stoppe med at synde, at de skulle gøre hans vilje. Derfor gav han dem loven. Men de kunne ikke gøre det; det var umuligt for dem. Så Gud måtte komme med en ny løsning, og det han gjorde var at sende sin egen søn, Jesus, som et menneske. Og det Jesus gjorde var at ofre sin egen vilje, så han måtte aldrig bringe et offer for at sone for synder, som han havde gjort, fordi han begik aldrig synd. Han blev fristet til at synde, men han gjorde aldrig synd. Ved at gøre det så ofrede han faktisk sit eget liv. Og han var uden skyld.
I Den gamle pagt måtte de bringe et lam som var uden lyde; det måtte være helt; det måtte være perfekt. Og Jesus, i Den nye pagt, var dette fuldkomne offer. Fordi han faktisk aldrig gjorde synd. Så da han blev korsfæstet som en forbryder, en som kunne være beskyldt for noget, når han faktisk var helt uden skyld, så tog han faktisk på sig syndens løn, som er døden. Han som aldrig havde syndet tog syndens løn på sig selv. Og hvem havde egentlig skylden? Det var vi, vi som er syndere. Han betalte faktisk for de synder, som vi gjorde, og det er forskellen i Den nye pagt. Fordi Jesus aldrig syndede, selvom han var et menneske, så åbnede han vejen for os. Ikke bare tilgiver han os, men han har givet os muligheden til at slutte helt med at synde, ved at vise os vejen at gå.
Kathryn:
Og han kom frivilligt.
Milenko:
Ja, det er det store med alt dette – at Jesus af egen fri vilje blev et menneske. Vi kan læse i Filipperbrevet, at han var Gud lig, at han var i himmelen, sammen med Gud, og at han udtømte sig selv og tog en tjeners skikkelse på. Det betyder, at han blev et menneske, præcis som dig og mig. Og han fik faktisk menneskenaturen, hvor han blev fristet i alt i lighed med os, uden at synde.
Tænk, at tage den risiko! At han havde muligheden for at synde. Hvis han havde gjort det, var han ikke bare selv gået tabt, men hele menneskeheden ville have mistet frelsen. Men han gjorde det for vor skyld. Han kom af egen fri vilje. Han fik en natur, som vi har, blev fristet som vi, og var trofast hele sit liv uden at synde. Da han så blev korsfæstet som forbryder, var han faktisk et lydefrit offer der kunne betale for vore synder.
Kathryn:
Hvorfor ville han gøre det for os? Hvad inspirerede ham, eller motiverede ham til at gøre det for os?
Milenko:
Det er kun én ting. Det er kærligheden. Og det er Guds kærlighed til os, at han sendte sin søn. Se hvor højt han elskede os, at han gav sin søn, den enbårne! Og Jesus, som elskede os så højt, at han var villig til at gøre det. Det var kun af den grund: At han elsker os. Og det han giver os nu er en fri gave, fordi han elsker os. Og derfor kan vi tage imod den. Vi fortjener det ikke, men han gør det, fordi han elsker os.
Kathryn:
Men vi kommer ikke bort fra, at vi alle har syndet. Så hvad betyder det for os, at Jesus ikke syndede?
Milenko:
Ja, det er en kendsgerning, at vi har syndet. Og som der står i Romerbrevet 6, syndens løn er døden, og det er det, vi faktisk fortjener. Og det tager Satan, som hedder anklageren, med til Gud. Han siger, «Denne person har syndet; giv ham til mig!» Han har, som det står i Kolossenserbrevet, et skyldbrev imod os. Og han har ret. Når vi har syndet, er det det, vi fortjener.
Men sagen er, at Jesus, som aldrig har syndet, tog straffen på sig, kan man sige, da han blev korsfæstet og døde. Han led til og med den åndelige død – at blive adskilt fra Gud. Han råbte ud, «Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?» Han oplevede til og med det. Han betalte prisen. Og nu er han vor talsmand. Når Satan nu kommer med kravet imod os, skyldbrevet som han har imod os, står Jesus vor talsmand frem og siger, «Vent nu lidt! Jeg har betalt prisen. Jeg har faktisk betalt prisen for denne person. Han er ikke din; han er min!» Det er helt utroligt. Bare tænk på det! Vi har en talsmand i himmelen som faktisk har betalt prisen for det, vi har gjort.
Kathryn:
Så hvordan tager vi imod det? Er det bare at tro på det, og så er det vort? Eller hvordan tager vi imod det?
Milenko:
Det er vigtigt at indse, at vi ikke fortjener det; vi kan ikke gøre noget for at «fortjene» tilgivelse. Det er en fri gave. Det kommer altid til at være sådan. Det er kun ved nåde. Vi må bare godtage det. Og de som tror på ham kan tage imod det.
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.