Vælge at tro: tid til at gøre tro til handling!

Dette er den tredje og sidste del af Rachel’s vidnesbyrd. Klik her for del 1 og her for del 2. 

“Da David så, hvordan hans folk gik rundt og hviskede sammen, forstod han, at drengen var død. Han spurgte dem, om drengen var død, og de svarede: »Ja, han er.« Så rejste David sig fra jorden, vaskede sig, salvede sig, skiftede tøj og gik ind i Herrens hus for at tilbede. Derpå gik han hjem og bad om at få mad sat frem, og så spiste han. Hans folk spurgte ham: »Hvordan er det, du bærer dig ad? Mens drengen var i live, fastede og græd du, men næppe er han død, før du står op og spiser.«’” Anden Samuelsbog 12:19-21.

Dette vers ramte mig virkelig. Der var en tid til bøn og en tid til sorg. Men da vi fandt ud af, at Sebastian havde en sygdom, at han var syg og det var vores lod i livet, siden Gud havde bestemt det, var det tid til at “vaske og salve sig.” At stoppe med at ønske noget, som ikke var der og acceptere, at det var sådan det skulle være. Jeg havde mine egne planer, men Guds vilje for os er at trives, selv midt i vore prøvelser. Dette var ikke tid til at være offer og drukne i situationen.

Finde frihed

Vore liv forandrede sig drastisk. Jeg havde håbet at starte på arbejde igen eller læse videre, og det glædede jeg mig virkelig til. Da vor søn blev syg, var dette ikke muligt, og “mit” liv blev på en måde sat på pause. Det blev så klart for mig, at Gud har kontrollen. Gud tillod dette, bare tag imod det, tag tyren ved hornene og bliv ved med at gå fremad. Det var på tide at takle denne vanskelige situation. Guds plan er ikke, at jeg skal sørge for evigt og græde over min situation.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Faktisk, da jeg forsonede min situation med Gud, fandt jeg stor frihed i det.

Vi fik ikke nogle svar fra de professionelle, så Gud gav mig at kæmpe for Sebastian, til at blive hans læge, og det blev jeg. Jeg brugte mange timer på at researche og afprøve igennem trængsler og fejl, og det er faktisk det som har ført til at finde de ting, som begynder at helbrede ham. Jeg vil også understrege, at det ikke bare blev vendt til, at vi fik de svar, vi havde brug for, men det var også en sand hjælp for mit mentale helbred. Gud kendte mig og efterlod mig ikke. Jeg fandt ud af, at jeg elskede at researche!

Vi fandt en læge fra en anden stat som var specialist i Sebastians sygdom og laver forsøgs-behandling. Sebastian var den yngste patient til dato som kom med i disse forsøg. Alt det positive vi har set er kommet af disse behandlinger. Bare at de accepterede ham, var et mirakel i sig selv. Selvom det har været lykkedes, har det virkelig været sådan en skrøbelig og vanskelig behandling, at de ikke længere ville behandle babyer. Så vi kan se, at Gud havde sin hånd med i dette!

Guds plan med uendelig visdom

Jeg ville aldrig have modtaget den indsigt, at begynde at studere for ham, hvis jeg havde travlt med at klage og ønske mig noget andet. Jeg gav situationen til Gud. Men ikke på en “synd for mig”-måde. Jeg gav det til Gud og rejste mig, klar til handling.

At spørge “hvorfor?”  er en bundløs brønd. Det holder dig stillestående og tillader ikke vækst, og Gud kan heller ikke kommer til. Jeg oplevede ikke Guds uendelige visdom, før jeg opgav mine egne meninger. Så blev hans vej klar, og jeg begyndte at se ting, jeg ikke kunne have set eller gjort i min egen styrke.

For øjeblikket bliver vi ved med at lære vort nye liv. Sebastian har stadig gode dage og dårlige dage, og over tiden flere gode end dårlige. Han er vort sygeste barn og vort vildeste og der skal ske en masse. Han modtager stadig behandling nogle gange måneden, og vil gøre det de kommende år. Jeg er taknemlig for Guds visdom, og at han har en plan for os, og at vi kan lægge vort liv fuldstændigt i hans hænder. Vi behøver aldrig føle os bebyrdede eller nedtrygte, men vi kan glæde og i ham og i hans kærlighed til os.

Dette er tredje og sidste del af Rachel’s vidnesbyrd. Klik her for del 1 og her for del 2.