At forberede sig på «de sidste tider»

Udtrykket «de sidste tider» kan vække mange spørgsmål. Vi kender til begreber som «den store trængsel», «dommedag» og «antikrist», men vi er ikke 100 % sikre på, hvad de handler om. Vi kan «google» disse ord og finde et ganske stort udvalg af forklaringer, inklusiv dommedags-profetier og alle mulige slags teorier. Det kan føre til meget usikkerhed og til og med frygt.

Hvordan kan vi vide, om det er «de sidste tider»?

Sandheden er, at Jesus selv sagde: «Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.» Matthæusevangeliet 24,36. Selvfølgelig giver bibelen os forskellige ledetråde og tegn, vi kan se efter. Vi kan læse om disse i Johannes’ Åbenbaring, Tessalonikerne og Daniels Bog, såvel som flere af de andre profeter. Jesus giver os også nogle tegn at se efter i evangelierne. Men ingen fortæller os helt nøjagtigt, hvad der kommer til at ske og hvornår.

Men for de som elsker Kristus, er det vigtigste at vide om de sidste tider, at vi absolut ikke har noget at frygte (Lukasevangeliet 12,32; Hebræerbrevet 13,6). Det vi ved er at for os betyder disse ting, at vi endelig bliver hentet for at være sammen med vor frelser i al evighed. Det er hele målet med vore liv – vi lever for den dag, vi skal møde ham og være sammen med ham for altid! Så i stedet for at bekymre os og frygte, kan vi se frem til dagen med stor forventning. Det er dagen, vi venter på, lever for, længes efter!

Jesus fortalte os, hvordan vi skulle reagere i Lukasevangeliet 21,28: «Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.» Det er vort håb og vår trøst og hvile! Vi kan finde stor fred i at vide, at vor forløsning nærmer sig!

Vær klar!

«Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.» Matthæusevangeliet 24,44.

Så vi ved ikke, om det bliver i vor levetid. Vi ved ikke, om det sker om 100 år, 25 år, 10 år eller i morgen. Men hvis vi har Jesu bruds sindelag og vidste med sikkerhed, at han ikke skulle komme før om 100 år, og vi havde muligheden for at leve her på jorden hele den tid, ville vi så ikke elske og tjene Jesus lige så meget hele tiden? Ville vi ikke stadigvæk bruge hvert øjeblik af den tid på at leve for ham?

Vi skal jo ikke bare begynde at tænke på dette, og hvordan vi kan forberede os, først når der sker ting i verden som virker som betydelige eller sandsynlige tidens tegn. Hele vort liv skal leves i forventningens ånd mod den dag, hvor vi endelig skal møde vor Herre og frelser – vor brudgom (Læs lignelsen om de 10 jomfruer i Matthæusevangeliet 25). Vi lever ikke på en sådan måde, at når vi tror at de sidste tider er kommet, så kommer vi på benene i et forsøg på at smække døren. Vi lever hele livet i forberedelse på denne dag. Det er vor kærlighed til Jesus, som elskede os først, der tvinger os (Johannes’ Første Brev 4:19; Andet Brev til Korintherne 5,14).

Gør faderens vilje i himmelen

«Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.  Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.» Johannesevangeliet 14,3-4. Jesus sagde, at han er der nu og forbereder et sted til os. Og en dag kommer vi med ham der i evigheden! Men der er en vej at gå for at komme dertil – og vi kender vejen. Han er vejen. Han viste os vejen. Og han fortalte os: «Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.» Matthæusevangeliet 7, 21. Det er altså vejen at gå: at aktivt søge og gøre Guds vilje. Og hvad er Guds vilje? At vi ikke synder, så langt vi har lys og forståelse.

Læs mere om hvad det vil sige at gøre Guds vilje her: «Hvordan finder jeg Guds vilje i mit liv?

Paulus skrev til Timotheus om farlige tider, der skal komme i de sidste dage. Men det han beskrev som farlige tider var ikke trængsler og katastrofer. Han definerede faren som en tid, hvor folk blandt andet vil være egenkærlige, pengekære, pralende, uden kærlighed, uforsonlige, svigefulde … (Andet Brev til Timotheus 3,1-5). Det er her den egentlige fare ligger – at leve sådan at vi bliver et af disse mennesker. Men hvis vi vandrer i ånden, skal vi ikke fuldføre kødets lyst (Galaterne 5,16). Han viser os, når disse ting rejser sig i os fra synden i kødet. Så kan vi erkende det, elske sandheden om os selv og overvinde disse ting ved ham! Det er det, som beskytter os mod farlige tider!

Hvordan kan vi vide med sikkerhed, at vi er klar, når han kommer?

Hvis vi bevidst lever trofast for ham, behøver vi ikke være bange for, at vi ikke er klar. Vi behøver ikke at tænke: har jeg nok tid tilbage til at gøre mig klar? Alt der kræves er, at vi er trofaste i dette øjeblik. Så selvom et helt langt liv i trofasthed og at forberede os er stort, er det også sandt, at hvis vi begynder nu, og vi er trofaste fra nu af, så bliver vi dømt retfærdige, ligemeget hvornår dagen kommer. Så der er ingen panik over, at vi har brug for X antal år for at forberede os. Hvis vi er trofaste til at gøre Guds vilje, bliver vi ført ind i himlens rige. Så hører vi hjemme der.

«Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.» Kolossenserne 3,1-4.

«Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.» Johannes’ Første Brev 3,2-3.

Vi skal blive ham lig, og vi skal være sammen med ham i evighed. Dette er vort endelige mål, hjertets længsel. Det er dette, vi lever for, det hele vort liv drejer sig om. Vor elskede frelser og brudgom. Vi kan virkelig løfte hovedet og se frem til den dag, hvor vi endelig skal mødes med ham og være sammen med ham for altid!