Vælger du den snævre eller den brede vej?

“Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” Matthæusevangeliet 7:13-14.

Disse vers gør det klart, at flertallet ikke tænker så meget udover et liv her på jorden. I versene herover er der to mulige udfald, hvilke er modsætninger – liv og fortabelse – og dog, fordi den ene vej tilsyneladende synes nemmere end den anden, vælger de fleste mennesker vejen med mindst modstand! Dette ville være forståeligt, hvis man overvejede indsats mod løn i en mere triviel sammenhæng, som uddannelse og karrieremål. Men Jesus talte om noget af yderste vigtighed – den måde man vælger på nu, og hvordan de påvirker evigheden.

I Romerne 9:18 skriver apostlen Paulus, “Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil.” Guds barmhjertighed og godhed er det som vækker et individ og fører den til omvendelse. Den eneste grund til at dette er muligt, er fordi Jesus betalte den ultimative pris for enhver synder, da han døde på korset.

Gud manifesterede dette ved en almægtig demonstration af kraft, da Jesus trak vejret sidste gang, med solformørkelses-fænomenet kombineret med et højt, klippe-splittende jordskælv. På dette præcise tidspunkt revnede forhænget i templet også fra øverst til nederst. Betydningen af dette var monumentalt – ikke alene kunne menneskeheden nu genforenes med Gud ved Jesu død på korset, men at forhænget var revnet symboliserede, at den nye og levende vej nu var åben for at mennesker kunne blive frelst ved hans liv! (Romerne 5:10; Hebræerne 10:20). Dette er den “trange vej til livet”, som Jesus inviterer hans disciple til at følge ham på i Matthæusevangeliet 7, og den eneste måde at gøre det på er at gå ind af den smalle port.

Prisen ved at gå ind af den snævre port

Så hvad er forudsætningerne for at komme ind af den snævre port? Jesus selv understreger betingelserne for at følge i de fodspor han efterlod på den smalle vej: “Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.” Lukasevangeliet 14:33. Enkelt sagt koster det bogstaveligt talt en person alt. Og epicentrum af dette “alt” er det store ego som skal aflægges ved døren, eller porten i dette tilfælde, for altid. Jesus kalder dette at “hade dit eget liv” (Lukasevangeliet 14:26).

At adlyde disse “ikke-til-forhandling” betingelser af discipelskab er den eneste måde at holde forholdet til Jesus intakt. Dette vil sige ethvert nag – ligemeget hvor berettiget – skal overvindes. Jordiske ambitioner eller forventninger om “hvordan mit liv skal ende ud” skal også ofres. Sammenlign-ligt krav om, hvordan vi vil behandles af andre. Ganske enkelt ligemeget hvad det kræves at holde hjertet rent og bevare den brændende kærlighed til Kristus – selvom det betyder at blive misforstået af venner eller familie.

Dette er, hvor den brede port begynder at ligne et ganske godt alternativ, sammenlignet med kriterierne for at komme igennem den smalle port. Dog er konsekvenserne for at tage den brede port mange.

Prisen ved ikke at gå igennem den snævre port

Med et kristent udgangspunkt intakt efter omvendelsen kan man gå igennem den brede port uden at indse, at den skinnende facade uundgåeligt er på kollisionskurs med de kraftige kræfter af synd og dens konsekvenser. Hvorfor? Fordi ingen form for selvkontrol kan forhindre det “gamle menneske med dets lyster” i at vokse sig mere korrupt som tiden går (Efeserne 4:22). Uden at være korsfæstet med Kristus, kan man ikke gøre noget med syndens rod, og denne lovløshed fører til mere lovløshed (Romerne 6:19).

At følge den brede vej kan kun føre til fortabelse – fortabelsen af et liv som, ved at opgive alt for at følge Jesus, da han kom forbi, i udgangspunktet havde det utrolige potentiale til en investering i evigheden.

Gå igennem den snævre port – du vil ikke fortryde det

På den anden side, for de som har en ægte hunger og tørst efter retfærdighed, som er træt af at komme til kort, er invitationen til at gå igennem den smalle port dit livs chance – en chance til en gang for alle at bryde fri fra syndens lænker og al elendigheden som følger med den. Selvfølgelig betyder dette, at nag som tidligere nævnt ikke kan næres længere. Men den lidelse der kommer ved at korsfæste det gamle liv vil altid være midlertidig, mens Kristi dyder som fylder dets tomrum er evig. Hvad har det at klinge sig til bitterhed og vrede nogensinde bragt nogen vedvarende lykke uanset?

Dette korsfæstede liv med Kristus er fuldtid. Hver dag kræver en hård indre kamp med at benægte enhver form for synd. Bibelen kalder dette troens gode strid. Et aspekt som er vanskeligt for en discipel med en ren samvittighed, er at koncentrere sig om selverkendelse = fremgang. At erkende at lysten til ære dybt nede, stod bag dagens mest ædle gerninger, kan være smertefuldt, men at kalde synden for det, det er, og at døde disser legemets gerninger ved ånden er nøglen til at få fremgang på den smalle vej.

Der er noget ekstraordinært attraktivt over mennesker som har kastet enhver byrde på Herren, som ikke har et omdømme at forsvare og som er blevet tapre krigere for Gud i kampen mod deres iboende synd. De elsker Jesus af hele deres hjerte, og det er ikke svært at se at den smalle vej virkelig har gjort dem lykkelige. Hvis du har læst helt hertil, hvorfor så ikke opgive alt, gå ind af den smalle port og slutte dig til dem på den vej som fører til livet?